Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Evaluering og nøgletal

Få et overblik over de centrale tal på Mølleholmskolen

Evaluering og nøgletal er vigtige i folkeskolen for at sikre kvalitet i undervisningen og et godt læringsmiljø for alle elever.

Løbende evalueringer hjælper lærerne med at tilpasse undervisningen til elevernes behov og nøgletal som karaktergennemsnit og fraværsprocenter giver et overblik over skolens præstationer og hjælper med at prioritere indsatsområder.

Læs mere om

På Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside uddannelsesstatistik.dk kan du blandt andet se, hvordan Mølleholmskolen klarer sig med hensyn til:

  • Prøver
  • Trivsel
  • Elevtal
  • Overgang til ungdomsuddannelse

Skoleudviklingssamtalerne er en årlig dialog mellem skolens leder, kommunalbestyrelsen, skolebestyrelsen og ofte også elevrådet.

Formålet er at styrke samarbejdet og evaluere skolens udviklings- og indsatsområder for at skabe de bedste rammer for elevernes faglige og alsidige udvikling.

Her kan du hente et referat af skoleudviklingssamtalerne på Mølleholmsskolen:

Vi er optaget af mange spændende og udfordrende opgaver. Først og fremmest fokuserer vi på at udvikle vores praksis med henblik på at højne elevernes matematik- og læsekompetencer. Dette arbejde kom på banen på baggrund af de relativt dårlige nationale testresultater, vi havde opnået i matematik fra 2012 til 2015. Af den grund indledte vi et samarbejde med Undervisningsministeriet med det formål at hæve elevernes matematikniveau. Vi har haft succes med indsatsen, idet vi har formået at løfte de svageste elever samtidig med, at vi har løftet de øvrige elever. Samlet set har vi brudt den negative udvikling, og nu er vi på et niveau, der tåler sammenligning med en gennemsnitlig dansk folkeskole. Undervisningsministeriet har da også give udtryk for, at de har været imponeret over vores turn around - noget lignende har de ikke set på andre skoler. Dette skudsmål er vi naturligvis stole over, og samtidig motiverer det os til at fastholde udviklingen.

Gennem de sidste fire år har vi eksperimenteret og udviklet forskellige strategier for at lære vores elever at regne, skrive og læse. Her skal især to indsatser nævnes: For det første har vi under mottoet Læsning i alle fag rettet den understøttende undervisning ind mod faglig læsning ved at lave et såkaldt læsebånd kl. 8.00 til 8.20. Her foregår læseaktiviteter, der retter sig mod det fag, der typisk ligger i forlængelse af båndet. Og for det andet har vi under overskriften Fælles Faglig Forberedelse arbejdet målrettet med at udvikle vores undervisning ud fra den antagelse, at ledelsen, pædagogerne og lærerne har til opgave at skabe trivsel og bedre resultater i et stærkt fagligt fællesskab. Som ansat på Mølleholmskolen er man garanteret et stærkt arbejdsfællesskab, der gør, at man stort set kan klare hvilken som helst udfordring. Vi er ikke i tvivl om, at denne kultur er medvirkende til, at vi er den skole i kommunen, der har det absolut laveste sygefravær.

Når vi afholder Fælles Faglig Forberedelse, er vi - dvs. ledelse, lærere og pædagoger - optagede af at opsøge og dele viden om den gode undervisning. Her har vi blandt andet arbejdet med at udvikle og planlægge læse- og matematikaktiviteter, der er baseret på den nyeste viden. Matematikvejlederne samt læse- og sprogvejlederne spiller en central rolle i dette arbejde.

Fagligheden er naturligvis i centrum for alt hvad vi laver, og her spiller inkluderende læringsfællesskaber en særlig rolle. Vi er særligt optaget af at lave en skole, hvor lærerne og pædagogerne har gode relationer til deres elever samtidig med, at de sørger for, at alle elever har mulighed for at deltage aktivt i undervisningen. Meget tyder på, at vi har fat i den lange ende, for vi laver en skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Følg os på Facebook

Mølleholmskolen

Mølleholmen 20, 2630 Taastrup

Telefon: 43 35 23 00
moelleholmskolen@htk.dk

Åbningstider kontor

Mandag-torsdag 7.45-10.15 og 11.15-15.00

Fredag 7.45-10.15 og 11.15-13.00

Ferieplan for folkeskoler

CVR: 19501817

EAN: 5790000398355