---
title: "Princip for elevfravær"
description: "Læs Mølleholmskolens princip for elevfravær"
date: "2025-02-11"
created: "2024-12-13"
---

# Princip for elevfravær

*Godkendt af bestyrelsen maj 2015*

Det er vigtigt, at elever og forældre respekterer skolen som en arbejdsplads for både elever og
lærere. Heri ligger bl.a., at forældrene sørger for at skolen prioriteres højt.

## Vi opfordrer til:

- at ferier holdes i skoleferier (lukkeperioden)
- at familiesamvær, forlystelser m.v. placeres udenfor skoletiden
- at elevers fritidsarbejde og fritidsinteresser planlægges således, at eleven ikke forsømmer det
daglige arbejde i skolen

Det er forældrenes ansvar, at deres barn deltager i undervisningen på skoledage. Skolen skal
underrettes om enhver form for fravær. Klasselæreren skal altid underrettes om fraværet. Ved mere
end én dags fravær, underrettes nærmeste afdelingsleder.

Fritagelse for undervisning forudsætter en lovlig grund. Lovlige grunde til fravær er fx. sygdom,
lægebesøg, vigtige familiebegivenheder, flytning, fritagelse for kristendomsundervisning eller
fritagelse for idræt af helbredsmæssige årsager.
