Skip til hoved indholdet Kontakt Kontakt

Kommunikationsklasserne

Info om kommunikationsklasserne på Mølleholmskolen

Kommunikationsklasserne på Mølleholmskolen er et helhedstilbud med skole og SFO for elever i 0. til 3. klasse.

Tilbuddet er til børn med vidtgående vanskeligheder vedrørende kommunikation, sprog og tale, og som er visiteret af PPR.

Børnene starter, som alle andre børn, i SFO d. 1. april.

Forældre inviteres til informationsmøde i marts måned.

Undervisningen

Eleverne undervises i de samme fag som i almenskolen.

Eleverne er tilknyttet en klasse i almenskolen, hvor vi vurderer i hvilket omfang de kan deltage.

Vi arbejder differentieret og vurderer hele tiden den enkeltes kompetencer og læringspotentiale.

Undervisningen tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem lærere, pædagoger, talehørekonsulenter og psykologer. I både skole og SFO har vi fokus på:

  • Kommunikative kompetencer
  • Faglige kompetencer
  • Sociale kompetencer
  • Fysiske kompetencer

Udslusning til almen klasse sker løbende og senest ved udgangen af 3. klasse.

Når barnet skønnes klar til udslusning, laver vi en grundig overlevering til de modtagende lærere og pædagoger, så det sikres, at der tages hensyn til barnets evt. særlige behov.

Følg os på Facebook

Mølleholmskolen

Mølleholmen 20, 2630 Taastrup

Telefon: 43 35 23 00
moelleholmskolen@htk.dk

Åbningstider kontor

Mandag-torsdag 7.45-10.15 og 11.15-15.00

Fredag 7.45-10.15 og 11.15-13.00

Ferieplan for folkeskoler

CVR: 19501817

EAN: 5790000398355