Antimobbestrategi

Udarbejdet august 2017

Hvad er mobning?

Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen) bliver udstødt fra fællesskabet. Mobning er resultatet af en uhensigtsmæssig gruppedynamik. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling. For at undgå mobning skal vi opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle.

Målet med vores antimobbestrategi

• At den enkelte elev føler sig som en del af fællesskabet og er glad for at gå i skole.
• At eleverne bliver bevidste om egne roller og handlemuligheder i fællesskabet.
• At alle elever trives, hvilket vil sige, at:

1. Man tør udtrykke sine holdninger.
2. Man respekterer hinanden ved at anerkende andre og deres holdninger.
3. Man er ikke bange for at blive ekskluderet fra fællesskabet.

Forebyggelse af mobning

Forankring

Vi sikre at antimobbestrategien bliver en del af Mølleholmskolens hverdag på følgende vis:

• Årgangsteamet skal løbende drøfte klassens trivsel gennem skoleåret.
• På årgangskonferencerne er elevernes trivsel et fast punkt på dagsordenen.
• Klassetrivsel sættes på dagsordenen på forældremøder.
• Strategien evalueres i elevrådet, skolebestyrelse og PR én gang om året.
• Nye medarbejdere introduceres til strategien.
• I forbindelse med skoleårets planlægning drøftes strategien med henblik at inkorporere den i undervisningen.
  

Sådan forebygger vi mobning

Gennem undervisning

• CL-class building, trivselslogbog, mobbekufferten, etik (religionsfaget.dk), mobbehistorier
• Arbejder med vores værdier: Ansvar, mod, tryghed, respekt og fællesskab, se film om mobning, behandler temaer omkring mobning
• Klassemøder
• Dilemmaspil
• Klasseregler
• Hemmelige venner – ugens ven
• Fødselsdagspolitik: alle eller kun pigerne/drengene
• Samarbejdstema i idræt: begrebet fair play, positiv hepning
• Klassesamarbejdsaktiviteter
• Klassesammenholdsaktiviteter
• Holder skolens traditioner i hævd
• Teambuilding
• Fællesskabsoplevelser
• Modtagelse af ny elev i klassen: sørger for at eleven føler sig velkommen – har én eller flere at snakke med i frikvartererne m.m.
• Klassetraditioner
• Pige- og drengedage
  

Deltagere

Elever og undervisningspersonalet

Ansvarlige

Undervisningspersonalet

I frikvarterer

• Legegrupper
• Læreren/pædagogen tilser at ingen elever går ufrivilligt alene til frikvarter.
• Klassesamtale om hvordan frikvarteret har været.
• Ingen iPads og mobiltelefoner
• Frikvartersaktiviteter der fremmer fællesskabet: diverse brætspil, kort, frikvartersgrupper m.m.

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution

• Sæt indbyrdes kontakt hvor vi udveksler informationer og planlægger tiltag der fremmer trivslen
• SFO og klub arbejder med at styrke relationer, der er svage i skoletiden
• Lærerne/pædagogerne er tæt dialog med SFO-en/Klubben om eventuelle bekymringer med henblik på at iværksætte tiltag, der øger klassens trivsel. Vi har ”det hele barn” for øje i både skole og fritidsinstitution.
• Bruger pædagogernes ekspertise udi konflikthåndtering
• Der overleveres fra skole til SFO/Klub et vice versa omkring adfærd og trivsel.
• Pædagoger fra SFO og klub deltager i skole-hjem-samtaler

På digitale medier

• Forebyggende samtaler med eleverne om god opførsel på internettet.
• Vejledning til forældrene vedrørende deres børns færden på internettet.
• Besøg af eksperter omkring adfærd på digitale medier.
• Ugentligt møde i klassen hvor man drøfter klassens brug af sociale medier og evt. tilknyttede problematikker.

Samarbejde med forældre

• Ansigt til ansigt forældrekontakt: forældremøder, skole-hjem-samtaler.
• Arrangementer udenfor skoletid, så forældrene kommer til at kende hinanden godt.
• Regelmæssig møder kontaktforældrene
• Etablering af legegrupper
• Tema på forældremøder: konflikthåndtering og klassetrivsel
• Lærere og pædagoger deltager i sociale arrangementer uden for skoletid
  

Deltagere

Undervisningspersonalet, ledelsen og forældrene

Ansvarlige

Undervisningspersonalet

Særlige arrangementer

• Venskabsklasser
• Featureugen
• Fællessamlinger i hallen
• Læsningens dag
• Motionsdagen
• Flagallé for 0. og 9. klasse
• Fastelavnsfest
• Skolebal
• Idrætsdag
• Filmgalla
  

Deltagere

Elever, undervisningspersonalet, ledelsen

Ansvarlige

Undervisningspersonalet, ledelsen

Håndtering af mobning

Tilskuer til mobning

• Er man elev skal man kontakte en voksen fx forælder, lærer, pædagog eller leder.
• Er man ansat, skal man kontakte nærmeste leder
• Er man forælder, skal man kontakte den nærmeste voksen omkring barnet (fx klasselærer, pædagog, leder, træner)
  

Klassen/børnegruppen

• Tæt forældrekontakt
• Mægling mellem involverede parter
• Trivselsforløb forestået af lærerne under supervision af en AKT-vejleder.
• Udredningsarbejde med henblik på at klarlægge konfliktens omfang samt aktørernes motiver (SP-analyse).
• Indkaldes til forældremøde med henblik på udarbejdelse af handleplan. Derefter følges op med fortsat dialog og klare aftaler.
• En overordnet snak i klassen omkring problematikken og dernæst en klassediskussion om menneskers forskellighed: alle har forskellige personlige grænser, og at disse skal respekteres
• Klassedrøftelse om de roller, man kan få i en klasse, og at man kan blive fastholdt i en rolle, man ikke ønsker
  

De involverede børn

• Samtaler med involverede elever individuelt og i grupper
• Handleplan udarbejdes bl.a. på baggrund af en SP-analyse
  

Forældre og fagteam

• Forældrene orienteres på et møde med ledelsen samt de involverede elevers lærere og pædagoger
• Ledelsen orienterer fagteamet
• Fagteamet orienterer ledelsen